Stresshåndtering – NYT KURSUS!

VIND OVER STRESS FØR STRESS VINDER OVER DIG

Forlæng din sommer i Sydspanien!

Et kursus i stressforebyggelse og stresshåndtering
med yoga, massage, mindfulness & kreativitet

9 dage i Águilas – Sydspanien

12. – 20. september 2017

Der findes mange kurser i stresshåndtering, så hvorfor skal du vælge lige netop dette kursus?

Vi arbejder holistisk og samler alle vore kompetencer under én paraply. Det gør vi, fordi vi er overbeviste om, at krop og psyke hænger uløseligt sammen. Oplevelsen af stress er meget individuelt – det der belaster én person, behøver ikke belaste en anden. Jo større bevidsthed du har om dine fysiske og psykiske signaler, jo større sandsynlighed er der for, at du vinder over stressen før den vinder over dig.

Er du opmærksom på dine signaler fra krop og psyke?
Ignorerer du hovedpiner, søvnproblemer, uhensigtsmæssig irritation og vredesudbrud, overspisningsproblemer, appetitløshed, tankemylder, rastløshed, muskelspændinger?  Listen af symptomer er lang, og bliver ofte bortforklaret. Massiv belastning, såvel fysisk som psykisk, kan i første omgang føre til ”små nedbrud” og i værste fald til total udbrændthed/stresssammenbrud.

På kurset vil der være undervisning om stress symptomer og håndteringen af disse, øvelser, yoga, mindfulness og sidst men ikke mindst, vil du modtage en afstressende massage, så du oplever kvaliteten i at mærke dig selv.

Nogle øvelser kan ændre din her og nu-tilstand, andre vil du have brug for at arbejde med over længere tid, og det er dem, som for alvor kan flytte dig, så du får mere balance i dit liv.

Du behøver ikke være ramt at stress for at deltage, men du skal have lyst til at blive klogere på dig selv, og hvilke stresssignaler du skal være opmærksom på.

På kurset vil vi beskæftige os med:
• Hvad er stress, og hvad er årsager til stress på godt og ondt
• Hvilke signaler sender din krop dig (hvordan opdager/mærker du symptomer på stress)
• Vigtigheden af kost, motion og søvn
• Hvad kan yoga, massage, og mindfulness gøre for at mindske stress
• Øvelser (herunder også kreative øvelser) samt redskaber til at hjælpe dig med at forebygge stress i din hverdag

Vi forventer af dig:
• At du er villig til at arbejde med dig selv for at blive mere bevidst om din krops signaler
• At du er indstillet på at deltage i såvel gruppe som individuelt arbejde
• At du er indstillet på, at én af dagene vil være i fuldkommen stilhed (det betyder INGEN kommunikation med de øvrige deltagere)

Kurset vil blive afholdt på landstedet Casa El Sol i Águilas, Sydspanien. Casa El Sol ligger ca. 1 km udenfor Águilas med udsigt til Middelhavet og 5 min. gang til vandet.

På Casa El Sol værner de i videst muligt omfang om miljøet. De producerer strøm via solpaneler og en lille vindmølle. I stedets plantage dyrkes alt økologisk. Her kan du finde diverse citrusfrugter, guava, avocado, figner, bananer, oliven, mandler, urter og meget mere.

Casa El Sol er et privat hjem hvor vi bliver indkvarteret i små hyggeligt værelser med eget bad til hvert værelse.

På Casa El Sol er der også 5-6 hunde.

Rygning er kun tilladt i rygeområderne.

Prisen på dette 9 dages kursus er kun 7.675,- dkr. Prisen inkluderer undervisning, 1 massage behandling, daglig yoga, kost (halvpension – morgenmad og frokost) & logi i eget værelse med tilhørende bad samt transport t/r Alicante – Casa El Sol.

Prisen inkluderer ikke flybillet t/r Københavns Lufthavn – Alicante. Vi vil dog være behjælpelige med at købe flybilletter, såfremt du ønsker det.

Da aftensmaden ikke er med i prisen, vil der være mulighed for at gå eller blive kørt ind til byen for at nyde et måltid på én af de mange restauranter. Der vil også være mulighed for at handle ind i det lokale supermarked og selv lave mad hjemme på Casa El Sol.

BONUS TILBUD:
Som deltager på kurset vil du efterfølgende have mulighed for tre opfølgende massage & samtale behandlinger hos Arngod, i klinikken i Hellerup, til halv pris (normal pris 950,- kr.).

Undervisere – Arngod Solberg Webb (RAB) og Kristina Solberg Webb (medhjælper):
Vi, som underviser, er begge uddannet i Healingsmassage & Samtaleterapi på Kursuscentret Kilden. Arngod har endvidere en overbygning i Stresshåndtering & Behandling fra Kilden. Derudover har vi hver især en række uddannelser og personlige kvaliteter, der på fornemmeste vis komplementerer hinanden. Ønsker du at vide mere om vores baggrund så klik her.

 

Ønsker du brochure og tilmeldingsform tilsendt eller har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Arngod Solberg Webb på tlf. +45 30 42 91 99 eller sende en mail til ak@balancedbeing.dk.

Der er kun 10 pladser, så hurtig tilmelding tilrådes.

Ring i dag og reserver din plads! Gode tilbud varer ikke evigt.